ABV – automatiske brandvinduer

Brand i din virksomhed eller institution kan være et alvorligt problem, som kan medføre stor skade på dine medarbejdere, dine værdier og andet materiel. Faktisk kan du gøre slukningsarbejdet nemmere samt mindske skaderne via automatiske brandvinduer.

Ved brand, er det ofte ikke ilden, der forbrænder, men faktisk røgen, der forgifter. Det er derfor yderst vigtigt, hurtigst muligt, at få røgen ud af bygningen.

Dette kan gøres ved installation af automatiske brandvinduer, også kaldet ABV. Ved automatiske brandvinduer, åbnes bestemte vinduer i bygningen, leder røgen ud og sørger derved for, at flugtveje samt adgangsveje for brandvæsenet er røgfrie. Ydermere mindsker det risikoen for overtænding samt reducerer røg- og brandudbredelsen.

Automatiske brandvinduer kan enten åbnes manuelt eller være en del af et større ABA-anlæg sammen med automatiske branddøre. Ved at sammensætte et system med både automatisk brandalarm, automatisk branddørslukning og automatiske brandvinduer, skaber du det bedste udgangspunkt for at minimere skaderne ved brand.

Vi samarbejder med en certificeret virksomhed

Hos Multi-Tech kan vi installere automatiske brandvinduer. Vi er i fuld gang med at uddanne vores egne medarbejdere til dette. Men indtil da samarbejder vi med en certificeret virksomhed for at sikre, at installationen sker korrekt.

Få hjælp og rådgivning til rette valg

Kontakt os i dag og lad en af vores kompetente medarbejdere gennemse bygningen. Vi vil herefter komme med en anbefaling til type af ABV-anlæg, og installeringen kan påbegyndes. Lige meget, hvilken løsning du vælger, kan vores medarbejdere hjælpe dig. Er der problemer efter installeringen, er vi klar til at rykke ud.