Elektriker Holbæk

 

Vi er din lokale el-installatør i Holbæk

El Team 4300 har en lang historie i Holbæk- og Odsherred-området, og selvom vi har skiftet navn og ejere et par gange, er vi stadig de samme, som vi altid har været. Vi kender lokalområdet, fordi vores medarbejdere har boet her i mange år, og ofte kører vi direkte ud til opgaver i nærområdet fra vores bopæl. Flere af vores privatkunder har brugt os i mange år pga. vores dygtige medarbejderes tilknytning til området. Vi har også et givtigt samarbejde med lokale håndværksvirksomheder.

Vi servicerer både bolig, erhverv og industri

Vi har stor erfaring indenfor alle former for el-installationer, og derfor servicerer vi også mange større virksomheder. Vi servicerer renseanlæg og pumpebrønde, og vi har en del opgaver i skoler og børnehaver, hvor vi laver forskellige el-installationer, både dagligt vedligehold og større opgaver, og vi laver skibsinstallationer på færger, kuttere og træbåde. Flere af vores medarbejdere har arbejdet for det gamle Holbæk Værft og har derfor særlige kompetencer inden for netop dette område.

Desuden samarbejder vi med flere større ejendomsselskaber, som udlejer boliger og lejligheder på hele Sjælland. Tre af vores medarbejdere er derfor særligt uddannede til at udføre hus- og el-eftersyn i forbindelse med hussalg. Derudover laver vi el-arbejde på store godser og landbrug, og vi udfører service af varmepumper til virksomheder og private.

Vi udfører alle former for el-installationer i private hjem, uanset om du har brug for helt nye installationer i dit nybyggede hus, eller om du blot skal have opsat en tyverialarm eller en ekstra stikkontakt. Vi giver enhver opgave høj prioritet, og du kan altid være sikker på god service og håndsværksmæssigt arbejde i top.

Døgnvagten er altid klar

Hvis du har brug for akut hjælp uden for almindelig arbejdstid, kan du altid ringe på vores hovednummer, hvor du får fat i vores døgnvagt.