Elektriker til skibsinstallation

Vi har særlige kompetencer inden for skibsinstallation, fordi flere af vores medarbejdere har arbejdet på det tidligere Holbæk Værft. Vi laver alle former for el-installationer på skibe. Skal du f.eks. ombygge eller reparere dit skib, kan vi stå for el-arbejdet.

Vi arbejder med alt inden for skibsinstallation og kan også rådgive dig, hvis du f.eks. ønsker nyt udstyr til dit skib. Vi ved alt om navigationsanlæg, GPS, autopilot, ekkolod og radar og kan være med i hele processen fra udvælgelsen af det rigtige udstyr til installering og service. Vi foretager også opsætning og udskiftning af dit skibs el-tavler.

Hvis du sejler længere ture med dit skib, ønsker du sikkert også at have det bedste kommunikationsudstyr med dig. Vi har erfaring i alt inden for telefoni, internet, radio og kan hjælpe dig med at udvælge og installere det bedste udstyr til sejlturen.

Få tjekket dit skibs el-installationer

Er det længe siden, at dit skibs elektriske installationer sidst er blevet set efter i sømmene, kan vi udføre en termografering af el-tavlerne. Det er en forebyggende undersøgelse, som har til formål at finde defekte komponenter og dårlige forbindelser, før der f.eks. sker en kortslutning, som kan føre til brand.

Har du brug for nye skibsinstallationer, eller vil du gerne have service på de installationer, du allerede har, så ring til os. Vi er altid klar til en uforpligtende samtale.